UNDERVISNINGEN

Conzept er en erhvervsskole med eget værksted

Derfor kan vi lægge dele af undervisningen ud på vores værksteder. Det betyder, at vores faglærere underviser ude på værkstederne.

På den måde er vores undervisning målrettet til, at du sammenkobler dét du fagligt lære i skoleundervisningen og de kompetencer du oplever, skal anvendes på en byggeplads.

Ofte oplever du at blive udfordret i forhold til at kunne leve op til de krav, der er blevet stillet på en byggeplads. Ved at vi integrerer undervisningen med den virkelige verden, finder du hurtig frem til dine styrker, og vi oplever i den forbindelse, at du arbejder progressivt på at nå dine mål.

Undervisning i skolen og undervisning på byggepladserne

Du får undervisning i dansk & matematik, og har mulighed for at få undervisning i samfundsfag og engelsk. Dette foregår som en integreret del af kompetencetilegnelsen inden for den specifikke håndværksfaglige linje, du har valgt.

På den måde kvalificeres du både håndværksfagligt og 10. klasses fagligt på samme tid.

Det drejer sig f.eks. for dig på tømrerlinjen om at lære projektionstegning, brug af AUTOCAD, SketchUp, materialelære, konstruktionslære, mv. med henblik på bygge- og anlægslinjen, praktisk værkstedsarbejde og førstehjælp.
Vi går meget op i, at det er overskueligt for dig, og at der er sidemandsoplæring, så du føler sig tryg.

Til undervisningen i de forskellige fag, er der mulighed for at have en-til-en undervisning, hvis det er dét, der er mest trygt for dig. Vi kan gøre dig klar til at tage 9. klasses eksamen, vi underviser i det materiale, der skal kunnes og så vi sender dig til eksamen på VUC, som vi har et godt samarbejde med. Som elev hos os, kan du få eksamen fra du er 16 år og op efter.

Undervisningen foregår både på skolebænken og på værkstederne. På den måde er der tale om en kropslig forankret læringsproces, hvor den viden du tilegner dig, bliver forankret i de færdigheder, der tilegnes i arbejdsfællesskaberne på værkstederne. Når du afslutter dit forløb, har du fagligt været igennem 1/4 af pensummet på grundforløbet. Ligeledes er du blevet ført lidt ind i fagets sociale normer og kultur.